Madpakker – igen…

Så er det igen tid til at smøre madpakker.

Min skoledreng er meget kræsen og jeg er så “heldig” at han overhoved ikke ønsker nogen variation.

Jeg prøver så vidt muligt altid at lave noget til aftensmad jeg ved han kan lide at spise, da han er meget aktiv i fritiden og derfor har brug for energi. Men det kan hurtigt blive en meget ensformig aftensmad hvis det kun gik efter hans ønsker. Jeg planlægger derfor altid hans madpakke efter, at den skal kunne dække det meste af hans daglige behov, og samtidig både kunne give hurtig energi og langsom energi.

Et eksempel på denne kombination har jeg i hans kl. 10-mad, der en rugbrød, små tomater og en smoothie. Her får han hurtig og sund energi fra smoothie og energi 0g mæthed fra rugbrødet til de næste 1½ time. Det hele er pakket ind i en pose for sig selv, så det er nemt at hive op af tasken (det kommer desværre ikke i køleskabet i løbet af dagen, har jeg fundet ud af).

I madpakken kombinere jeg rugbrød med ost, spegepølse og en enkelt med pålægschokolade. Hvis det stod til ham var de alle sammen med ost, men den går ikke:-)

Et stykke pålægschokolade vejer 4 g. og det mener jeg ikke man kan tage skade af at få dagligt. Slet ikke på et stykke rugbrød. I mange år fik han figenpålæg med, men så hørte jeg grimme historier fra tandlæger med de små kerne der lavede ravage i tænderne, så det er jeg stoppede med. Udover det så  er der altid 3 forskellige slags frugt og grønt. frugten kan være en lille klase vinduer, et æble, ærter eller en blomme. Det grønne kan være 5-10 cm agurk, tomater, peberfrugt, ærter eller hvad jeg har i grøntsags skuffen.

Jeg kan finde på at variere med lidt nødder (ca 5-10 stk.) eller en ostehaps (dem elsker han…:-/), et æg eller pasta salat fra aftenen før.

Jeg kan godt lide når det ser pænt ud… Det skal være noget jeg selv kunne spise tænker jeg.

 

Har du spørgsmål, så skriv endelig!